Hvor er jeg glad. Ikke mindre en to awards er sendt i min retning. Og det endda selvom jeg efterhånden er en sjælden skribent her på siden. Tusind tak til Volapyk og Tragic - både for ikke at have glemt mig og for et tiltrængt spark i pariseren til at få gang i de personlige skriblerier igen. Jeg savner dem nemlig.
Reglerne er:
1. Man skal vise prisen på sin blog
2. Linke til den, man har fået den af
3. Skrive syv ting om sig selv
4. Give prisen videre til syv andre
Nummer et må jeg droppe. Er i min fraværende tid ikke blevet teknisk dygtiggjort, så selvom det nu er lykkedes mig at få lagt billedet ind i en mappe på min blog, så kan jeg ikke få det ind i teksten.
Nr. to skulle være gjort i indledende tekst og nummer tre (der jo så må være hele fjorten ting) om mig, kommer her:
1. Jeg har været fraværende på bloggen gennem længere tid - ofte til min egen ærgelse. Har skrevet i omegnen af hundresytten ufærdige indlæg, men længere er de ikke kommet. Dette skyldes nok en blanding af manglende tid og at ytringsfriheden pludselig føltes skræmmende og fuld af konsekvenser.
2. Sidst jeg bloggede regelmæssigt, var jeg single. Det havde jeg været længe og mange af mine indlæg handlede netop om livet som singlekvinde og rollen som enlig mor. Nu er det snart et år siden jeg ikke længere kunne titulere mig selv som singlekvinde. Det har i sandhed været et spændende år.
3. Min kæreste er alt det jeg ikke gik efter, men som var det jeg skulle have jagtet for mange år siden. Tryghed, ro, stabilitet, ubetinget kærlighed. I ved - alt det fornuftige. Han er verdens mest tålmodige mand, for jeg er nemlig ikke selv nogen af de ting.
4. Jeg er i det forgangne år blevet introduceret for det, der i daglig tale, betegnes som “moderne famlieliv”, med hvad dertil hører af dine/mine børn, ekskoner o.s.v. Det har jeg ikke tacklet lige godt hele tiden og her ligger en af årsagerne til min manglende aktivitet på bloggen. Man skal nemlig tænke før man taler og det er jeg ikke altid så god til
. Hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man holde sin mund.
5. Mine dage som forstadstøs er ved at være talte. Englebarnet og jeg rykker pælene op og flytter til Hovedstaden - sammen med den nye mand. Vildt spring der har krævet megen overvejelse.
6. Jeg er ubeskriveligt led og ked af sne og kulde. Jeg har pissefrosset i over to måneder og selvom det er fedt nok, at kunne gå lange ture på isen og kælke sig vind og skæv, så trænger jeg bare til noget forår. NU.
7. Jeg har stort set ikke købt noget tøj denne vinter. Og jeg har heller ikke tænkt mig at købe noget sommertøj.
8. Jeg er lige så skrupforvirret som jeg altid har været og har efterhånden opgivet at holde op med at være det. Må se det som en del af mit drive.
9. Jeg læser stadig, men kan se en ende på studierne og glæder mig til den dag, jeg står med eksamensbeviset i hånden.
10. Jeg overvejer kraftigt at sælge mit babyudstyr, fordi jeg ikke tror jeg skal have flere børn. Det har været en overraskende smertelig proces. For helvede. Jeg er ikke engang fyldt 32. Men jeg vil gerne have en kattekilling.
12. Jeg har fået en OPVASKEMASKINE. Sådan en lille en, der kan stå på et bord. Jeg har ikke vasket op i en måned nu og kan virkelig mærke, at det ikke bare var pis, at jeg følte jeg konstant vaskede op. Fra nu af vil jeg ALDRIG leve uden sådan en.
13. Jeg kommer for lidt ud.
14. Jeg er helt vildt glad for mine awards.
Det var det.
Jeg ville være en løgnagtig størrelse, hvis jeg påstod at være i stand til, at uddele awards til andre. Jeg har nemlig ikke fulgt med i noget som helst. Jeg poster i første omgang det her og så skal jeg nok give den videre.
Smilla
2.